Måden man bevæger sig rundt i byen på er anderledes. Man går hurtigere og tager længere skridt. Alle ved præcis, hvor de er på vej hen. Man kigger mindre rundt i gadebilledet og mindre på mennesker. Man går overfor rødt, når der ikke kører biler. Ens blik er målrettet, og kaffen drikkes nærmest altid på gaden.
Folk, der henvender sig til en på gaden eller i andre offentlige rum, er højst sandsynlig en 'crazy person', og man skal passe på med at se folk i øjnene. Til gengæld siger new yorkerne altid: "Hi, how are you?", om det er i supermarkedet, i banken, i tøjbutikken, på baren eller på caféen. Man passer på hinanden, og man passer på sig selv.
Gadekoordinaterne og gadenavnene er mig stadig et mysterium. Jeg har stadig ikke helt styr på subway'en, og hvad forskellen er på de strækninger, der er markeret med et tal og de, der er markeret med et bogstav, ligesom det forvirrer mig, når jeg træder ind i et tog, der er forskellig i udseende fra det, jeg kørte med før. Men på trods af de daglige spændingsmomenter må jeg være god til at forstå de sociale og urbane koder eller bare være god til at 'play it cool', for jeg bliver konstant spurgt om vej. Det må være et positivt tegn. Og det er godt for mit selvbillede også. Jeg føler mig virkelig i et med byen, som om jeg kommer til at blive virkelig lykkelig her.
Jeg har haft nogle dejlige dage i Brooklyn. Jeg boede på St. Marks Avenue i Prospect Heights. Billedet her er fra en dag, hvor det regnede, den eneste dag med dårligt vejr, faktisk.
Jeg mødte Pierre, som kunne fortælle mig gode historier om området. Husene, som på billedet, kaldes 'brown stone houses' og er fra 18. hundrede-tallet. De er fredede og typiske for Prospect Heights. Da Barclays Center, som er hjem for basket ball-holdet The Nets og ca. 10 minutters gang fra St. Marks Avenue, stod færdigt, og faktisk også mens det stadig blev bygget, blev kvarteret løftet.
Prospect Heights er 10 minutter fra Manhattan, hvis du kører i bil eller med subway, hvilket gør kvarteret attraktivt. Her bor mange kreative personer og børnefamilier. En del hvide er flyttet herud. Hovedsageligt er det positivt, fordi forskellige kulturer på den måde forenes, og et multikulturelt samfund skabes. Men desværre har udviklingen også ført til, at lokale skoler har måtte lukke ned, så nye luksuriøse lejligheder kunne bygges og tilpasses markedet.
Pierre viste mig rundt i kvarteret. Vi har spist cubansk mad og drukket margaritas til. En anden aften fik vi sushi og grøn te-is med sake til. Her til morgen fik vi en cream cheese bagel og en kop kaffe.
Vi har snakket en del om mit speciale, hvilket har været rigtig rart og motiverende.
Pierre er fra Haiti og ejer bygningen på St. Marks Avenue, hvilket gør ham til 'land lord'. De fleste sorte i Prospects Heights er fra øerne i det caribiske hav. Maden er en blanding af nordafrikansk, fransk og spansk.
Pierre er en god ven at have.
I Brooklyn finder man den mindre kendte, men elskede Prospect Park. Jeg kan godt lide Prospect Park. Man føler faktisk, at man er ude i naturen, når man går rundt i parken. Landskabet er rustikt, og der er flere højder. Her er en række billeder fra det højeste punkt, jeg fandt.
Her er to billeder af en 'arch' (en slags tunnel eller port), dem er der nogle stykker af i Prospect Park:
Jeg glæder mig allerede til næste gang, jeg besøger Brooklyn og Prospects Heights.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar